Hereford koen og hendes kalve

 

Ela´s drøm var får, Jens Jørgens drøm var en Hereford ko med kalv.

Vi startede i 2003 med at købte en dejlig Hereford kvie, som var med kalv. Hun fik navnet Mathilde.
Desværre kunne Mathilde ikke trives med at gå alene, så efter et par uger stak hun af og blev først efter et par dages intens og ret dramatisk jagt indfanget igen.

Derefter kom Mathilde ind at stå i vores store roehus, vi turde ganske enkelt ikke få hende ud igen. Først gik hun i sultestrejke af bare stress, gode råd var dyre, vi prøvede forskelligt, bl.a. fik hun et par kaniner til selskab, - det havde hun meget fornøjelse af ! Vi glædede os så bare til, at hun skulle have kalv sidst på vinteren, så faldt hun nok til ro.

Så kælvede hun så desværre med en dødfødt kalv, selv om vi opdagede det inden for få minutter efter, hun havde kælvet, så var der ikke noget at gøre. Ak og ve. Til alt held lykkedes det os at få fat i en jersey tyrekalv på 2 mdr. som var vant til at gå ved ammeko, så med lidt besvær fik vi Mathilde til at acceptere hendes nye "baby" Lille Kaj, Lille Kaj var nærmest ligeglad, bare han fik mad.

Mathilde blev insemineret i løbet af sommeren efter noget besvær med at få hende til at vise brunst. Lille Kaj var meget interesseret i hende, så han blev bundet i god afstand af hende. Efter et par dage blev han sluppet løs, da var han ikke "store tyr" mere, næh han var lille bette kalv, der skulle hen til mor og have en tår mælk.

   
Lille Kaj landede i fryseren, - og han smagte godt. Mathilde skulle have kalv, og tiden gik og tiden gik, der kom ingen kalv. Men 3 uger over tiden kom Lille Connie, som bar tydelige tegn på, hvem der havde været på færde, faderen var - Lille Kaj !

Lille Connie voksede sig stor og dejlig, og hun kom også i fryseren, også hun smagte rigtig godt !

 

   
I 2006 kom så endelig den eftertragtede rene Hereford kalv, en dejlig kviekalv, der kom til at hedde Smørblomst.
Ela kom forbi Mathilde, da fødslen var ved at være i gang, så der blev fotograferet !
I

I oktober 2007 kom så : INGENTING ! Mathilde snød os, på trods af hun var godt insemineret og ikke havde vist tegn på brunst hele sommeren, ÆV...

I 2007 er det ellers første år at Mathilde har fået lov at gå løs, Ela har ikke glemt hendes udflugt den første sommer !

Så nu skulle både Smørblomst og Mathilde insemineres, så snart de kom i brunst igen, så kunne vi vel få mindst 1 kalv i 2008 !

Smørblomst  kom med Solsikke, som er den sødeste rareste, man kan tænke sig, bare hun ikke ser fremmede, dem kan hun ikke lide. Da Solsikke var gammel nok, landede Smørblomst i fryseren, hun var af og til lidt sær, så vi beholder Solsikke i stedet for.

Og så kom Mathilde endelig med Mælkebøtte, som kom ud på græs få dage efter hun blev født. Hun er lidt af en enspænder, går tit for sig selv og er meget reserveret. Her da sneen var væk endte Mathilde på slagteriet, hun var efterhånden næsten 10 år, hun ville ikke blive med kalv, viste ikke brunst og malkede for dårligt.

Så nu går de 2 Solsikke og Mælkebøtte og hygger sig og venter på at komme ud på græs.

Fodring : Køerne går på græs om sommeren, om aftenen får de lidt kraftfoder plus en spand brød. Når vi fodrer ved siden af græsset, så skyldes det både, at det drøjer lidt på græsset, som vi ikke har for meget af, og at vi godt kan lide at være i kontakt med dem hver dag. Begge to bliver  håndfodret med brød, - som vores nabo, der er ko-bonde spørger, skal Hereford det ? Ja, det mener vi, vores skal !
Når de står inde om vinteren, får de noget mere kraftfoder og brød, samt lidt gulerødder og en masse halm.

 

 

© Copyright Ela Nørgaard