Fugle i haven

Klik på foto, og du kan se dem meget større.

Vi er vilde med vores fugle i haven og vi gør alt for at forkæle dem, for at de skal være her alle sammen.
Nå, ja skader og krager er vi ikke så vilde med, da de er for hårde ved fuglerederne i foråret, men om vinteren ignorerer vi dem, de skal jo også leve.

Vi bor relativt langt fra skov, så vi ser ikke så mange forskellige fugle, som vi gerne ville, men vi har til gengæld mange af hver slags !

Vi har en del redekasser sat op rundt omkring, de bliver rimeligt benyttet.

Vi har mange
Stære
Solsorte (ruger her)
Musvitter (ruger her)
Skovspurve (ruger her)
Gulspurve (ruger her)
Grønsisken
Bogfinke (ruger her)
Tyrkerduer
Vi har nogen
Grønirisk
Blåmejse (ruger her)
Gærdesmutter (ruger her)
Skovduer
Vi har af og til
Drossel
Dompap
Sjagger
Vipstjert
Et par små sangere, som vi kun hører
 

Vi laver selv vores foderblanding, ikke for at lave det billigt, tvært imod, så er den dyr, men den er supergod, og der er absolut ingen 2. og 3. klasses produkter, som man tit køber, når man køber de billigere blandinger.

Vores foderblanding består af
2 dele solsikker
1 del afskallede jordnødder
1 del hel hvede
1 del skovfugleblanding
1 del grove havregryn
½ del kanarieblanding
½ del undulatblanding
½ del knækket majs
½ del rosiner
½ del hamp
½ del milo (dari)
¼ del hakkede jordnødder
¼ del hakkede solsikkekerner
⅛ tørrede melorme

Derforuden bliver de fodret med mejsekugler, som skovspurvene er vilde med - om sommeren !
Så køber vi forskellige fedtprodukter med bær og nødder i fra Vivara,
en foderautomat står altid fuld af jordnødder, og så får de lidt brød i en ophængt kurv.

Om sommeren får de ikke de forskellige fedtprodukter, men stadigvæk lidt nødder og solsikker + diverse frø.

Forkælede fugle, ja bestemt, men de kvitterer også ved at være her i massevis dagen igennem året rundt.

Måger ser vi kun om vinteren,
flotte fugle,som vi ikke kan
lade være at fodre og beundre.


 
Vand skal der til, men der er
nu ikke meget drikkevand tilbage,
når stærene har været i bad !


 
Solsorten udruger 3 - 4 kuld
hos os hver sommer, som regel
i garagen, men det sidste kuld
var på terrassen, så her kunne
vi følge dem døgnet rundt.


 
Droslen er en sjælden vintergæst,
men æbler kan den ikke stå for.


 
Skovduen kvitterer med det samme,
når foderkassen har fået ny forsyning
af knækket majs og hvede, de må
flyve over haven mange gange om
dagen med radarøjne, for vi ser dem
 ikke, før der er fodret og så i løbet
af kort tid, så er de her.
Kommunikationen er i hvert fald i orden !


 
Skovspurvene er flittige fedtkuglespisende
gæster - men mest om sommeren. Når
ungerne lige er kommet af reden, så
medbringer de gamle flokken og placerer
dem på nettet til roserne lige bagved,
så er der ikke så langt at flyve med mad,
- jo man regner den ud !


 
Dompappen er en sjælden
gæst hos os, men her besøgte
den haven.

 

Jeg er lige kommet ud af reden,
jeg har slet ikke lært at være
bange endnu !


 

Svaler er det Fugle ude eller Fugle inde ?

Faktum er, at vi for hvert år vi har boet her får flere og flere svalepar i stalden. I 2009 fik vi vel fået udruget 10-12 kuld. Vores katte er træt at dem, for de bliver udelukket fra selve stalden, så længe der er svaler, - de kan ikke lade dem være, og på trods af de ikke er trænede jægere, så fanger de dem rent faktisk, - måske i den tidlige morgendæmring.

 

© Copyright Ela Nørgaard