Vintertid er suppetid.

- og suppe kan koges på alle kaniner. De gamle er nok bedt til

at give saft og kraft + måske lidt kød skåret i små bitte stykker,

de små unge dværgracer skal man passe på, ellers koger de

helt i trevler, men en lille/mellemstor/stor/kæmpe god ung

slagtekanin, kan man koge mør i suppen og så skære i nogle

gode mundrette stykker og  putte i suppen i sidste øjeblik (de

koger stadig nemt i trevler).

Hvad med

 

Kaninsuppe med danske rodfrugter og

mellemøstlig inspiration med abrikoser og kanel
 

1 kanin

Suppeurter

Olie

løg

Hvidløg

Salt

Peber

Ingefær, stødt

Kanel, stødt

125 gram spiseklare abrikoser

Persille

 

1 god ung kanin, hel eller parteret koges lige akkurat mør i ca. 3

liter vand med lidt grøntsager ved til at give kraft og smag, pastinak,

gulerødder, porrer, rodpersille og selleri er fint, hvis man har lidt

løvstikke, så er den altid god – bare en enkelt stilk – og salt og peber.

Varm 2 spsk. olie i en gryde og tilsæt 1 finthakket løg og 3 fed

pressede hvidløg (hvidløg kan undværes eller mængden mindskes,

hvis man ikke er vild med det), og steg det ved svag varme i ca. 4

minutter.

Hæld den siede suppe på, og rør så 2 tsk. stødt kanel, 1 tsk. stødt

ingefær, 2 spsk. hakket persille og 125 gram hakkede spiseklare

abrikoser deri. Kog det hele ca. 20 minutter, og tilsæt så

mundrette stykker af kaninkødet og lad suppen hele lige akkurat

komme op til kogepunktet, inden suppen serveres.

Retten passer til ca. 4 – 5 personer.

 

                                     Velbekomme

                                               Ela

 

 

 

© Copyright Ela Nørgaard