SOS Børnebyerne

Da Ela var en halvstor pige midt i 50´erne fik hun en børnebog om at bo i en SOS børneby, baggrunden for byerne osv.
Hun var helt fascineret af bogen og tankerne bag den og har været fascineret af børnebyerne lige siden.

Børnebyer (uddrag fra SOS Børnebyernes hjemmeside)

I en SOS-børneby vokser børnene op i trygge rammer med en SOS-mor og en familie. De faste og trygge rammer er med til at give børnene en omsorgsfuld og god barndom, og ruster dem til voksenlivet. Børnene er typisk forladte eller forældreløse og ville ikke have mange chancer for en tryg opvækst, hvis ikke de boede sammen med deres SOS-familie.
En SOS-børneby består typisk af 10–15 familiehuse. I hvert hus bor en SOS-familie som består af 6–10 børn og en SOS-mor. En SOS-mor står for den daglige omsorg og har det praktiske og økonomiske ansvar for familiens husholdning.
Et hjem for børn, men ikke et børnehjem
Børnebyen er ikke et børnehjem – børnene vokser op, som var de i en familie, og de knytter nære familiære bånd til både deres SOS-søskende og deres SOS-mor. Det er bånd, der også eksisterer længe efter, at børnene er blevet voksne og ”flytter hjemmefra”
Rammen for langsigtet hjælp.
Børnene kommer til børnebyen i samarbejde med de lokale sociale myndigheder. Når først et barn får et hjem i børnebyen, tager SOS-Børnebyerne ansvar for barnet, indtil det er gammelt nok til at stå på egne ben. Børnene får også skolegang og mulighed for videreuddannelse til gavn for dem selv og samfundet. Det er det, vi kalder langsigtet hjælp.
Uanset, hvor i verden børnebyen ligger, er husene opført i lokal, traditionel stil og de udføres solidt, så de kan holde mange generationer.
Pr. 1. januar 2007 findes der 458 børnebyer, som giver knap 50.000 børn et hjem.
 

Sådan startede det SOS-Børnebyerne blev startet i 1949 af østrigeren Hermann Gmeiner, der ønskede at gøre noget for de mange børn, som i løbet af Anden Verdenskrig havde mistet deres familie. Med SOS-Børnebyerne ville han give børnene en tryg opvækst i et familielignende miljø. Den første børneby blev bygget i Imst i Østrig. Idéen var i begyndelsen et rent europæisk foretagende, men behovet viste sig hurtigt at være verdensomspændende. I 1963 åbnede den første SOS-børneby udenfor Europa i Sydkorea. Det er siden blevet til flere hundrede nye børnebyer overalt på kloden. Hermann Gmeiner døde i 1986, 67 år gammel, men inden modtog han og siden SOS-Børnebyerne utallige æresbevisninger fra hele verden for sin indsats. I 1962 overrakte Kong Frederik IX ham den danske Dannebrogsorden af 1. grad. I 1979 modtog han Sonningprisen på Københavns Universitet.   SOS-Børnebyerne i Danmark I 1963 blev de første danskere opmærksomme på idéen om børnebyer til forældreløse børn, og i 1964 startede foreningen ”Danske venner af SOS-Børnebyerne” i København. Det første egentlige kontor blev åbnet i 1976, og navnet ændret til SOS-Børnebyerne i Danmark. SOS-Børnebyerne i Danmark er i dag en fond, der styres af en bestyrelse, mens det daglige arbejde styres fra kontoret i København, hvor der i dag er 15 ansatte inden for områder som service, kommunikation og marketing. Derudover gør lokalgrupper af frivillige over hele landet en stor indsats rundt om i landet, både med at informere, samle penge ind og finde nye faddere. SOS-Børnebyerne i Danmark har indtil nu rejst cirka en halv milliard kroner og finansieret en lang række SOS-projekter rundt om i verden.

Historiske højdepunkter for SOS Børnebyerne i Danmark
1983 Den første børneby for danske midler opføres i Mussoorie, Indien.
1992 SOS-Børnebyernes hospital i Mogadishu i Somalia er det eneste, som fungerer under den blodige borgerkrig. Danmark yder væsentlig hjælp i form af hospitalsudstyr og medicin.
1994 SOS-Børnebyerne i Danmark kan fejre 30 års jubilæum. Byggeriet af en SOS-børneby i Keila i Estland går i gang. Børnebyen er et fællesnordisk projekt, hvor også Danmark bidrager.
1995 Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte bliver protektor for SOS-Børnebyerne i Danmark. Hun besøger samme år SOS-børnebyen i Seoul, Korea.
SOS-Børnebyerne (SOS-Kinderdorf International) får status som rådgivende medlem af FN's økonomiske og sociale råd.
2001 Opførelse af et nyt SOS træningscenter tager sin begyndelse i Kenya kun 500 meter fra Karen Blixens farm. Centeret, der bygges for danske midler, skal tage sig af uddannelse af SOS-mødre og administrativt personale til SOS-børnebyer i hele Østafrika.
2002 SOS-Børnebyerne modtager verdens største internationale humanitære pris; The Conrad N. Hilton Humanitarian Prize.
2004 SOS-Børnebyerne Danmark fejrer 40 års jubilæum ved bl.a. at opføre en ny børneby i Rutana, Burundi.
2005 Den voldsomme tsunami i Asien rammer børn særlig hårdt. SOS-Børnebyerne er i forvejen til stede i området og sætter ind med nødhjælp og genopbygning. SOS-Børnebyerne i Danmark iværksætter en indsamling til fordel for ofrene, og involverer sig i forskellige genhusningsprojekter.
2007 SOS-Børnebyerne deltager i Danmarks Indsamling til fordel for hiv- og aids-ramte i Afrika. Indsamlingen gør det muligt at starte et nyt projekt i Den Centralafrikanske Republik..                                                                                                                                                   

Man kan støtte SOS Børnebyerne på mange måder                                                                                                   Man kan blive fadder for et barn, det koster 200,- kr. om måneden Man kan blive fadder for en Børneby, det koster 150,- kr. om måneden Man kan blive medlem og ikke støtte noget bestemt projekt/barn, det koster 75,- kr. om måneden Man kan støtte et bestemt kortvarigt projekt. Det koster mindst 75,- kr. om måneden. Man kan bare give et bidrag (mindst 20,- kr.) Man kan testamentere SOS Børnebyerne et beløb Man kan tilmelde sig en af de mange lokalgrupper landet over og deltage i arbejdet med at rejse penge, man kan tilmelde sig til at hjælpe ved konkrete arrangementer og man kan tilbyde sin hjælp på deres kontor i København. Du kan trække dine bidrag fra i skat efter gældende regler.

At være fadder for et barn
Som fadder for et SOS-barn er du med til at give et forladt eller forældreløst barn en god og tryg barndom, en opvækst med en kærlig familie, en uddannelse og en god start på live
For få midler kan du givet et barn et godt liv og følge dets udvikling. Gennem fadderskaberne oplever børnene, at der er mennesker af kød og blod, som interesserer sig for deres liv og udvikling. Det kan betyde meget for børn, der ellers mest har været overladt til at klare sig selv.
At være fadder for et barn koster 200 kr. om måneden, og hele 92 procent af beløbet går direkte til barnet – resten går til administration.
Et barn i en SOS-børneby støttes ofte af faddere fra forskellige dele af verden. Det er med til at gøre barnet mindre sårbar, hvis en fadder ønsker at trække sin støtte.
Som fadder for et barn får du cirka to gange om året tilsendt information fra SOS-Børnebyerne om dit fadderbarn og dets udvikling. Du kan derfor løbende følge med i dit barns udvikling. Nogle vælger også selv at have direkte kontakt til barnet, men det er helt frivilligt – både for fadder og for fadderbarn.
Er du fadder for et barn, modtager du også vores magasin SOS-Børneby Nyt, der udkommer fire gange om året.

I en del år købte Ela deres julekort, og så fik man SOS Børneby Nyt, deres medlemsblad. Af og til gav Ela også et mindre bidrag.

Du kan læse alt om SOS Børnebyerne her www.sos-boerneby.dk

Ela´s fadderbørn
Først i 80´erne fik jeg mit første fadderbarn (gudbarn) en pige Guendys i børnebyen Maracaibo Venezuela, og da hun blev voksen og forlod børnebyen fik jeg et nyt fadderbarn, en lille pige Theresa Yesica fra børnebyen Sucre i Bolivia,  hun er født i januar 1998, og jeg har fået to fadderbørn mere, nemlig en lille pige Crislyn fra børnebyen Cebu på Filippinerne, hun er født i oktober 1999, og sidst her i 2007 en lille pige Martha Stella fra børnebyen Freetown i Sierra Leone, hun er født i september 2001, så nu har jeg børn i 3 verdensdele, Sydamerika, Asien og Afrika.
Jeg har hver gang nøje bestemt, hvilket land barnet skulle kommer fra, og at jeg ville have piger. Piger er nu engang mere udsatte i fattige lande, og hvis de har en uddannelse og kan klare sig, så redder vi nemmere næste generation.
200 kr. pr. barn om måneden og 3 børn er en del penge, men man kan trække det hele fra i skat, og så er det kun ca. det halve, det svarer til at tage ud at bowle og spise en aften eller gå i biografen, så det lader jeg så være med !

Jeg har snuset lidt til andre projekter med fadderskaber, men jeg oplever SOS Børnebyerne som langt den mest professionelle og troværdige organisation, så for mig er det kun dem, der dur.

© Copyright Ela Nørgaard