Tilbage til Oversigt Middagsretter

Sprængt kanin med jordskokmos

Først skal vi have sprængt kaninen.

1 hel rimelig stor kanin
4 liter vand
225 gram salt
125 gram sukker (evt. brunt farin)
Krydderier : Krydderier kan være grofthakkede løg, gulerod, selleri,
hvidløg og hakket purløg, persille, timian, estragon samt laurbærblade.
Desuden er en halv skrællet citron skåret i både ikke så tosset.
Brug hvad du har i huset, eksperimenter lidt og find din egen favoritblanding.

Varm vandet op til kogepunktet, opløs alle ingredienserne i det,
og lad det hele koge et par minutter.
Køl det ned til stuetemperatur, og stil det derefter i køleskabet, til
det bliver helt koldt.
Læg derefter kaninen i, så den er helt dækket af saltlagen.

Marineringstid :
Marineringstiden er kritisk. For lang tid og det bliver pivsalt.
Hellere marinere for lidt end for meget

Små stykker kød behøver kun et par timer. Store stykker kan behøve
flere dage.
Eksempler til inspiration og eksperimenter :
Kyllingebryster : 2 timer
Hel kylling, 1 kg  : 4 - 6 timer
Hel kylling, 1,5 kg - 2 kg : 8 - 12 timer
Kalkunbryst: 12-18 timer.

Efter marineringen (Sprængningen) skylles kaninen og er nu klar til
videre tillavning.

Kaninen koges for svag varme til den er akkurat så mør, at lårbenene
nemt kan brækkes fra ryggen.

Imens laves jordskokmosen
Jordskokmosen skal kun anvendes som lækkert tilbehør, så det er
de store mængder, der skal bruges.
Skræl ca. et ½ kg, skær dem i tynde skiver og læg dem i vand langs
frem, ellers misfarves de.
Kog dem møre, hæld vandet fra og pisk dem som en god kartoffelmos
med lidt mælk, en sjat fløde, en klat smør, salt og peber.

Parter kaninen og server den i et opvarmet fad med jordskokmosen
arrangeret rundt om kødet.

Desuden serveres godt groft rugbrød til samt evt. lidt smeltet smør.

                                          Velbekomme




                                    © Copyright Ela Nørgaard